Adobes media player, som startede under kodenavnet Philo, men senere er omdøbt til AMP (Adobe Media Player) er i dag udkommet i version 1.0.
AMP lægger op til ondemand TV streaming, hvor brugeren kan tilføje interessante feeds fra WWW der indeholder videoer, f.eks. video-blogs, til listen over abonnementer.

AMP byder på en række lækre features, og er den første rigtige multimedia player der afspiller FLV filer på brugerens desktop.
For publicisterne der bruger AMP som distributions kanal for deres videoer - og dermed måske også produkter (f.eks. TV shop o.l.) giver AMP en unik måde at bruge annoncering på, hvor "reklamer" kan feedes ind sammen med videofilerne og er en interaktiv del af interfacet som brugeren kan interagere med. Videre kan den enkelte publicist sende information om style og opsætning med i sit feed, så AMP, som en kamæleon skifter sit interface til at passe til den producent/publicist der har produceret indholdet.

Adobe har samtidig med lanceringen oprettet en side hvor der er mulighed for at se designer/udvikler/fotograf/m.m. relevante "TV udsendelser" som kan feedes til AMP'en. Så tune in og hold dig orienteret med hvad der sker inden for branchen inden for netop dit område.

Få fingerne i AMP gratis, og læs mere om Adobe TV her:

Get it: http://get.adobe.com/amp/

Find out more: http://www.adobe.com/products/mediaplayer/

Tune in: http://tv.adobe.com/