Intro

Klassiske programmeringssprog som AS og Java, kaldes typisk for 3 generations programmerings sprog (3 GL) da de udgør det 3. stadie af udvikling mennesket og computeren imellem. Dog findes der allerede implementation af 4GL og endda også 5GL som dels omhandler at udvikleren ikke kender implementationen, men kun problemstillingen der skal løses (4GL), og at computeren selv kan finde og udrede problemer der opstår (5GL).

Hvad har det med noget som helst at gøre??

Implementation af 4GL har været forsøgt gennem en del år, dels gennem CASE tools, hvor en udvikler gennem UML diagrammer, kunne beskrive en problemstillen, som CASE toolet så selv generede implementationen til. (Visual Paradigm generere f.eks. AS3 på baggrund af de diagrammer man laver).
Alt denne historik er for at give denne nyhed den vinkel den fortjener: Sourcebinder, er et visuelt node baseret framework, der på bedste 4GL stil, giver mulighed for at prototype og visualisere "løsninger" uden at skulle kende til implementationen.

Mere om sourcebinder

Sourcebinder er et Open Source projekt der gennem visuelle komponenter/fragmenter kan sammensætte Flash elementer, til en sammenhængende produktion. Sourcebinder benytter sig af andre open source biblioteker såsom wov og pv3d. For et bedre overblik over hvordan flowet i brugen af Sourcebinder virker, er denne video et fantastisk eksempel:
http://www.sourcebinder.org/vidplayer.html

Sourcebinder er (selvfølgelig) lavet i Flex, og er ud over at være en super interessant måde at fortolke og sammensætte kode på, også en rigtig god case for hvordan en Flex applikation virker.

Du kan se og læse meget mere om sourcebinder på www.sourcebinder.org